Yoga i Taarbæk i efteråret

Forkæl krop og sind med udendørs Hatha, Vinyasa og Yin Yoga

Yoga på Bombegrunden med Louise Juel Severin

Udendørs yoga i efteråret

I efteråret underviser jeg i yoga udendørs på forskellige lokationer i Taarbæk. Jeg synes, det er helt fantastisk og magisk at bringe naturen ind i krop og sjæl gennem yoga.

Når årstiden og dens temperaturer tillader det, bruger vi yogamåtten og kommer ned i både siddende og korte liggende stillinger. Husk selv at medbringe yogamåtte og tæppe. I de kolde måneder laver vi stående yoga uden måtter. Lokationerne afhænger desuden af vejret (læs mere nedenfor).

Undervisningen består af en blanding af Hatha Yoga, Vinyasa Yoga og Yin Yoga. Yoga giver fysisk velvære og øger smidighed, styrke og kontrol. Samtidig er yoga et redskab, der inspirerer til at begynde en indre rejse mod vores naturlige, sande selv.

Alle kan være med til yoga – nybegyndere såvel som erfarne yogier. Jeg tilpasser dagens undervisning efter deltagerne. Hvis du er i tvivl, om yoga er noget for dig, er du velkommen til en gratis prøvetime.

Jeg glæder mig til at se dig på yogamåtten!

Vil du med til Yoga i Taarbæk?

Hvor og hvornår

Mandag kl. 8.30 – 9.30.
Bindesbøll (Taarbæk Strandvej 82). Fra foråret er vi tilbage på Bombegrunden (Taarbæk Strandvej 40).

Onsdag kl. 8.30 – 9.30.
Bindesbøll (Taarbæk Strandvej 82). Fra foråret er vi tilbage på Bombegrunden (Taarbæk Strandvej 40).

Lørdag kl. 9.00 – 10.15.
Vi mødes ved fodboldklubhuset ved Trepilelågen, Indgang til Eremitageslottet, Trepilevej 7.

OBS
Da holdene foregår udendørs, tager jeg selvfølgelig forbehold for vind og vejr.
Følg med på Facebookgruppen “Taarbæk morgen yoga” for løbende opdateringer.

Private hold og workshops

Hvis tidspunkterne ikke passer dig, kan vi altid lave et privat hold eller en privat workshop, hvor jeg kommer hjem i din stue eller have, eller jeg finder en lokation til os.

Pris

1.300 kr. for klippekort til 10 gange.
150 kr. ved drop in.

Fra årsskiftet forsvinder ordningen med klippekort, da der kommer faste hold i stedet. Hvis du har et klippekort, skal du derfor huske at bruge dine klip inden 2022.

Yoga ved strandstigen med Louise Juel Severin

Aktuelle hold og kommende retreats

  • Yoga & Vandring i Sverige med Louise Juel Severin

Yoga & Vandring i Sverige

Få klarhed i Skånes smukke og rå natur. På opholdet bliver du forkælet med yoga, vandringer, spa og lækker mad, der tilsammen gør dig klar til den mørke vintertid.

Hvor: Torekov Hotel, Bjärehalvön, Sverige.
Hvornår: Ny dato på vej.
Pris: 4.200 kr. pr. person.



  • Mindful Walking Meditation i Dyrehaven

Mindful Walking Meditation

Snør skoene og gør dig klar til en mindful gåtur, hvor du træner det bevidste nærvær og mærker dine sanser. Turen finder sted i de smukkeste omgivelser i Dyrehaven.

Hvor: Trepilelågen, Indgang til Eremitageslottet.
Hvornår: Hver anden tirsdag kl. 18.30.
Pris: 250 kr. pr. gang.



  • Urban Retreat i København med Louise Juel Severin

Urban Retreat: Yoga, Mindfulness & Spa

Har du brug for at blive nulstillet efter en stressende periode? På Urban Retreat guider jeg dig gennem yoga og mindfulness til et større og dybere nærvær til krop og sind.

Hvor: Kong Arthur Hotel, København.
Datoer: 10. - 11. oktober 2021 og 28. - 29. november 2021.
Pris: 3.850 kr. pr. person.