Yoga i Elysium
Efter sommerens skiftende rytmer kan det være godt at komme tilbage til en fast praksis. Et sted, hvor du kan bevæge kroppen, trække vejret dybere og finde tilbage til din egen energi. Fra uge 34 åbner jeg igen dørene til yoga i Elysium både mandag og onsdag morgen kl. 8.30–9.45.
For mig er yoga en vej til personlig udvikling
Når vi bliver mere nærværende i kroppen, begynder vi ofte at opdage vores vaner, reaktionsmønstre og de måder, vi holder os selv tilbage på. Ikke for at presse os selv til at blive anderledes, men for at skabe frihed til at vælge mere bevidst. Yogaen bliver et sted, hvor du kan lytte dybere, mærke tydeligere og stå mere stabilt i dig selv. Et rum, hvor du ikke skal præstere eller være noget bestemt. Du må komme, præcis som du er, og gradvist finde hjem til den ro, styrke og livskraft, der allerede findes i dig.
Undervisningen er en kombination af yin yoga, langsomt og nærværende flow, styrkende yoga, åndedrætsøvelser, mindfulness, meditation, chakraer, energiarbejde, refleksion og personlig udvikling. Undervisningen følger også årstidens energi. De to ugentlige klasser supplerer hinanden, men hvert hold kan også følges som et selvstændigt forløb.
Program:
Mandag kl. 8.30–9.45 – 17 august–14. december 2026 17 klasser
Onsdag kl. 8.30–9.45 – 19 august–16. december 2026 17 klasser
Der er ingen undervisning i uge 42.
Priser
Fast ugentligt hold
17 klasser · 3.570 kr. (210 kr. pr. klasse)
Din faste plads venter på dig hver uge gennem hele efteråret. Det er den bedste løsning, hvis du ønsker kontinuitet, fordybelse og en fast rytme i din praksis.
Fleksibelt efterårskort
25 klasser · 5.750 kr. (230 kr. pr. klasse)
Til dig, der ønsker større frihed. Kortet giver dig mulighed for frit at vælge mellem mandags- og onsdagsholdet og komme én eller to gange om ugen, når det passer ind i din hverdag. Kortet kan bruges ved ledige pladser og skal være anvendt senest den 16. december 2026. Deltagere med en fast plads har altid førsteprioritet.
Drop-in ved ledig plads: 250 kr.
Tilmedling mail@louisejuelseverin.com eller +4530316236

