Behandling med Louise Juel Severin

Ancient Thai Yoga Massage

Er du træt, og har du brug for mere energi og kreativitet, så er Ancient Thai Yoga Massage sandsynligvis noget for dig.

Få et boost af energi med Ancient Thai Yoga Massage. Det er en dybt helende form for massage, som stammer fra Ayurveda og buddhismens lære. Det er en dynamisk massage, der giver en terapeutisk bearbejdelse af hele kroppen.

Massagen åbner op for alle kroppens energibaner og genopretter strømmen af vores prana (vores energi og livskraft). Den hjælper musklerne til at strække ud og slappe af. Samtidig frigør den kroppens affaldsstoffer og giver en øget fleksibilitet og en følelse af dyb trivsel og lethed i kroppen.

Kombination af akupressur, massage og blid yoga

Ancient Thai Yoga Massage er en kombination af akupressur, muskelmassage samt blide yogastræk. Jeg arbejder med egen kropsvægt og anvender fødder, ben, håndflader og fingerpres i behandlingen.

Der bruges ikke nogen olier under behandlingen, og du er som klient fuldt påklædt i blødt og bevægeligt tøj. Behandlingen udføres på gulvet for at få et stabilt underlag.

Jeg er certificeret i Ancient Thai Yoga Massage og energimedicin.

Sådan foregår det

Behandlingen varer cirka 75 minutter.
Du skal regne med halvanden time, fra du kommer, til du går.

Bliver du forhindret, skal du aflyse 12 timer før – derefter opkræves det fulde beløb.

Behandlingen kan finde sted i mit lille studie i Taarbæk, eller jeg kan komme hjem til dig.

Pris

En behandlingssession koster 1.200 DKK

Kontakt mig på mail mail@louisejuelseverin.com for at høre mere.

Se også

  • Detox-behandling med Louise Juel Severin

Detox

Gennem en kombination af yinstillinger og akupressur leder vi sammen din krop frem mod det perfekte 'reset'.