Yogimind – et skræddersyet forløb

I dette forløb lærer I mindful yoga, meditationer og åndedrætsøvelser, der kan være effektive, når energien er helt i bund.

Vi kender det alle. Vi kommer hjem fra arbejde, og vi er trætte og mangler energi og overskud. Alligevel er der mad, der skal tilberedes, og børn, der skal have omsorg og hjælp til lektier.

I Yogimind forløbet giver jeg gennem mindful yoga jeres medarbejdere redskaber til at klare pressede situationer i arbejdslivet såvel som på hjemmefronten.

Hvad er mindful yoga?

Mindful yoga er en blid og restorativ form for yoga, hvor dit fulde fokus er på din krop og de sansninger, du mærker. Du træner dit bevidste nærvær, og du vil opleve en terapeutisk virkning på kroppen.

Undgå at blive revet med af tankerne

Formålet med forløbet er at opnå mere balance, styrke og energi i krop og sind. Jeg guider jer gennem mindful yoga, meditationer og åndedrætsøvelser, der træner koncentrationen, bringer opmærksomhed til kroppen og skaber større bevidsthed over tanker og følelser. I lærer at mestre jeres sind, når tankens kraft tager over, og vi fokuserer på at gå fra at reagere til at respondere.

Jeg tilpasser forløbet til jeres virksomhed

Yogimind forløbet er designet og udarbejdet til større såvel som mindre virksomheder. Det er baseret på min egen erfaring fra 20 år som topleder i mediebranchen, hvor jeg ville ønske, at jeg havde haft netop disse redskaber til at få mere nærvær og fokus og mindre stress i mit arbejdsliv.

Enhver virksomhed har sin egen kultur, sprog og dna, og jeg arbejder med at integrere dette i forløbet.

Derfor anbefaler jeg, at jeg kommer på besøg i jeres virksomhed, inden vi går i gang. Det giver os mulighed for at tale om jeres forventninger til forløbet, så jeg kan tilpasse det til netop jeres unikke arbejdsplads.

Min uddannelse

  • Certificeret yogainstruktør
  • Certificeret stress- og mindfulnesscoach
  • Underviser i Mindful Basic Stress Reduction (MBSR)
  • Certificeret i Ancient Thai Yoga Massage og energimedicin

Sådan foregår det

Vi mødes i sessioner af 50 minutter 1-2 gange ugentligt. Jeg medbringer yogamåtter, tæpper og blokke, hvis I ikke har det. I får forskellige øvelser med hjem, så I har mulighed for fordybe jer i jeres yogapraksis derhjemme. Øvelse gør mester! 😊

Pris

Prisen er baseret på antal gange og antal deltagere.
Kontakt mig på mail mail@louisejuelseverin.com for at høre mere.

Måske kunne I også være interesseret i …