Mindful Leadership
I dag er der brug for en ny type leder, der styrker, løfter og ser potentiale i mennesker. Det kan en mindful tilgang til lederskab hjælpe os med.
I mange virksomheder fylder emner som bæredygtighed, klima og teknologi meget. Vi lever nemlig i en tid, hvor vi må ændre mange ting omkring os. Desværre glemmer vi ofte, at forandringen begynder i os selv. Det er i den måde vi ser ting på, den måde vi taler på og den måde vi handler på. Mere bevidst nærvær kan dog hjælpe denne forandring på vej.
Som ledere skal vi lære at passe på os selv, andre og verden omkring os. Det kræver, at vi kultiverer en større bevidsthed og medfølelse. Det kan en mindful attitude og tilgang til lederskab hjælpe os med.
Mindful Leadership er en erfaringsbaseret læring for alle. Forløbet kan bruges i alle typer for lederskab.
Bliv en bedre leder med fire grundlæggende kvaliteter
På forløbet i Mindful Leadership giver jeg jeres ledere redskaber til at håndtere de store krav, som både er til stede på arbejdspladsen og i privatlivet. Jeg guider deltagerne til at blive mere bevidste om deres valg og handlinger.
Mindful Leadership tager udgangspunkt i mindfulness, og vi arbejder på at styrke det bevidste nærvær. Helt konkret arbejder vi med at give grobund for de fire grundkvaliteter, der findes i en mindful leder: klarhed, medfølelse, kreativitet og evnen til at fokusere.
Et bedre arbejdsmiljø
Forløbet styrker deltagernes nærvær, og de lærer at lede med bevidsthed og medfølelse. Jeres ledere lærer at forstå sig selv og sine kolleger bedre, og det vil bidrage til et sundere arbejdsmiljø for alle. Et styrket miljø på arbejdspladsen giver mindre stress og et større overskud, der vil gavne alle.
Hvem kan have gavn af Mindful Leadership?
Mindful Leadership er målrettet selvstændige, mellemledere og konsulenter, som tager beslutninger hver dag. Det kan dog også give værdi til personer, der i hverdagen skal lede sig selv.
Lidt om min baggrund
Jeg har 20 års erfaring som topleder i mediebranchen med arbejdsplads i både Danmark, Sverige, Norge og Frankrig. I 2016 blev jeg certificeret coach i mindfulness med en vision om at hjælpe andre til at leve et mere tilstedeværende arbejds- og privatliv og forebygge stress.
Min uddannelse
Sådan foregår det
Mindful Leadership er et forløb på 5 sessioner. Hver session varer 1,5 til 2 timer.
Jeg anbefaler mellem 8 og 12 deltagere.
Forløbet er skræddersyet til jeres virksomhed.
Forud for forløbet kommer jeg derfor på besøg hos jer.
Forløbet inkluderer en 1:1 samtale for alle deltagere forud for første session.
I får lydfilerne med hjem, så I har mulighed for at praktisere meditation og forskellige øvelser fra uge til uge. Der skal afsættes omkring en time om dagen til meditation og øvelser. Det kan virke som lang tid, men tænk på det således: Hvis du skal løbe et maraton, skal du også løbetræne for at blive god.
Pris
Forløb for 8-12 deltagere koster 5.200 DKK pr. deltager.
Kontakt mig på mail@louisejuelseverin.com.
Måske kunne I også være interesseret i …
Behandlinger
Behandlinger, der er ren velvære og gode for både krop og sjæl. Jeg kommer ud til jeres virksomhed.
Yogimind Forløb
Jeg guider jeres medarbejdere gennem et forløb med mindful yoga, og I lærer redskaber til, når trætheden melder sig.
Mindfulness coaching
Jeg introducerer jeres medarbejdere til mindfulness og guider jer til at leve et liv med mere bevidst nærvær.